Poker og Casino lovgivning

Poker og casino lovgivning vedbliver med at være en kilde til uro rundt omkring i Europa. Senest d. 14. maj hvor den franske spillelovgivning trådte i kraft. Såvel William Hill Poker, Betfair og Cake poker har samstemmende udmeldt at de trækker sig fra det franske marked og ikke vil modtage franske poker kunder i fremtiden. Indtil videre har man intet hørt fra Boss Media hvor især BetClic har rigtigt mange franske pokerspillere.

Når og hvis Betclic lukker for de franske spillere kan det forventes at have en stor virkning for Boss Media idet at en ret stor del af spillerne kommer fra dette land. Endvidere er det poker spillere som er kendt for et sydlandsk temperament og som i danske spilleres øjne betragtes som fisk.

WPT Paris

Gennem årene har danskere valfartet til turneringer i Paris og Deauville og med stor succes. Senest med Theo Jørgensens sejr i WPT Paris som indbragte ham mere end €600,000 på præmiekontoen. I fremtiden skal de danske spillere ikke forvente at kunne spille poker mod franskmænd medmindre man bosætter sig dernede. Et online poker-rum, online casino eller en sportsbook som fortsætter med at modtage indskud fra franskmænd kan nu blive retsforfulgt og miste retten til at søge om licens på et senere tidspunkt.

Udviklingen med licenser i alle Europas lande vil med tiden bevirke at mindre spilleselskaber som udbyder poker og casino får det enormt svært og dermed er markedet åbnet for sammenlægning af spilleselskaber endnu engang.

Share
Go back to top