Tag-arkiv: Norsk poker

Norske pokerspillere kæmper for lovlig poker i Norge

Norsk_flagNorge er kendt for at være ét af verdens rige lande. Oliemillionerne skyller ind fra Nordsøen, og landet kan efterhånden kategoriseres som Nordens Kuwait.

Rent pokermæssigt er vort broderland mod Nord dog et U-land. Ikke fordi nordmændende ikke kan spille poker, det kan de skam. Tænk blot på spillere som Johnny Lodden,  Annette Obrestad, Andreas ‚Skjervøy‘ Torbergsen og Ola ‚Odd_Oddsen‘ Amundsgård, der alle tilhører den absolutte verdenselite.

Nej, Norge er et poker U-land fordi deres spillelovgivning er håbløst forældet.

Norsk pokers gudfar, Thor Hansen, har i flere omgange udtalt til PNN.dk, at han vil gøre alt i sin magt for at få poker gjort lovligt i landet, men det er fortsat ulovligt at spille livepoker i Norge, hvorfor nationale mesterskaber er blevet afviklet uden for landets grænser.

“Pokeren har vundet retssager over hele verden. Det er kun Norge og Albanien, der står udenfor. Det er det rene vanvid,” udtalte Thor Hansen til PNN.dk tilbage i juni måned.

 

Udfordrer politikerne i poker om en million kroner

I et nyt interview med PNN.dk siger Ola “Odd Oddsen” Amundsgård nu, at han vil udfordre alle Stortingspolitikere i Norge til en heads up om en rund million norske kroner, som kommer ud af hans egen lomme. Altså, hvis Ole Åmundsgård taber skal han betale én million norske kroner til politikeren, og hvis Åmundsgård vinder, er hans eneste krav at der bliver kigget mere på at få lovliggjort poker i Norge.

„Jeg håber også, at myndighederne engang i fremtiden vil anse poker for at være en tankesport på lige linje med skak, da der egentlig ikke er de store forskelle på de to spil – i hvert fald ikke i mit hovede. Når det er sagt, så vil jeg jeg for at understrege dette, udfordre alle stortingspolitikere i Norge til at spille en Heads Up-freeroll over 10.000 hænder om én million kroner, betalt af min egen lomme, hvis stortingspolitikerne skulle slå mig. Jeg tilbyder dette for at bevise, at poker ikke er et tilfældighedsspil (som lovgivningen i Norge påstår), men en tankesport baseret på færdigheder på lige linje med skak og bridge”, siger Ola Åmundsgård til PNN.dk.